Mød sommerfuglene | roskildestift.dk

20
SOMMERFUGLE

Der lever omkring 66 dagsommerfugle i Danmark. Altså dem, der har flotte farver og flyver rundt om dagen. Natsommerfugle, ofte kaldet natsværmere, findes der over 2000 af.

Sommerfuglene er en såkaldt indikatorart - det vil sige, at hvor der er mange sommerfugle, er der typisk god og varieret hjemmehørende natur.

Derfor ses sommerfuglene også ofte i haven - her er der tit danske bærbuske, stauder, urter og buskads, som sommerfuglene elsker. Nogle sommerfugle kan spise og leve på mange forskellige planter og træer. Andre er meget 'kræsne'.

Alt det kan du blive meget klogere på her, hvor du kan møde de mest almindelige sommerfugle.

Al tekst på denne side er fra dn.dk

Foto: Carsten Juel

CITRON-SOMMERFUGL

Hannen er let genkendelig med sin citrongule farve. Citronsommerfugle-hunnen er derimod lys grønhvid eller limegrøn og kan derfor forveksles med kålsommerfugl.

Du kan kende dem fra hinanden ved at kigge på vingeformen.

Citronsommerfuglen har nemlig en karakteristisk spids på hver vinge. Vingefanget er på 5,4-6,4 cm.

Foto: Carsten Juel

TIDSEL-SOMMERFUGL

Det kan godt være, at sommerfugle på mange måder virker sarte. Men tidselsommerfuglen er altså rimelig "bad-ass".

Den flyver mange tusind kilometer fra Nordafrika for at holde sommerferie i Danmark.

Den lange rejser sætter sine spor. Derfor er mange tidselsommerfugle flossede og affarvede, når de endelig når frem til deres destination.

Enkelte år kommer der virkelig mange tidselsommerfugle på besøg. 2019 var et af de år. Her kom der mange hundrede millioner til Danmark.

Du kan møde den første generation af tilflyvende tidselsommerfugle fra maj til juni. Den anden, danskfødte generation flyver fra slutningen af juli til engang i oktober.

Den er let genkendelig med sine orange farver, sorte tegninger og hvide pletter nær forvingespidsen.

Dens vingefang er 5-6 cm.

Foto: Carsten Juel

ADMIRAL

I det her tilfælde er der tale om en smuk sommerfugl og altså ikke en søofficer på havet.

Navnet stammer fra latin, ammirabilis, som betyder den beundringsværdige. Det er velvalgt.

En hun-admiral er nemlig utrolig smuk og kan lægge op til 1000 æg, hvor de fleste sommerfugle lægger mellem 400-500 æg. Hun lægger dem på brændenælder, hvor larverne skjuler sig i blade, som de spinder sammen til små telte.

Admiralen ligner ikke nogen anden dansk sommerfugl.

Den er orange, hvid og sort. Det er kun hver fjerde sommerfugl, der har en hvid plet på forvingebåndet.

Admiralen er en langdistanceflyver præcis ligesom tidselsommerfuglen. Den flyver hele vejen fra Middelhavet til Danmark, hvor du kan møde den fra maj til oktober.

Når vejret bliver koldere trækker den nye generation til Middelhavet, hvor de parrer sig, lægger æg og dør.

Derefter begynder det hele forfra.

I de seneste år er admiralen begyndt at overvintre i Danmark på grund af klimaforandringerne. Så nu ser man den af og til allerede i marts og april.

Foto: Carsten Juel

NÆLDENS TAKVINGE

Vidste du, at Danmark har en nationalsommerfugl?

Det har vi, og vi er så heldige, at det er den smukke nældens takvinge.

Den blev valgt i 1991 via en skriftlig afstemning i landets aviser.

Navnet afslører en hel del om sommerfuglen. Nældens takvinge lægger, præcis som admiralen, sine æg på nælder.

Til gengæld er nældens takvinge en af de første forårsbebudere. Du kan se den flyve allerede fra marts og helt frem til oktober. Dens vingefang er omkring 4-5 cm.

Foto: Carsten Juel

DAGPÅFUGLEØJE

Det er ikke forkert at kalde dagpåfugleøje for en rigtig overlever.

Den overvintrer i brændestakke eller hulrum i gamle træer, og hvis den bliver forstyrret af mennesker, fugle eller mus, ’hvæser’ den. Det lyder i hvert fald sådan.

På vingerne har den stive hår, som den gnubber mod hinanden, mens vingerne virker som højtalermembraner. Forsøg har vist, at fjender som fugle og mus bliver skræmt af lyden og flygter. Ret smart forsvarsmekanisme.

Dagpåfugleøje er let genkendelig og kan ikke forveksles med andre danske sommerfugle. Den har et vingefang på 5-6,5 cm, selvom enkelte sommerfugle er noget mindre, og kun har et vingefang på cirka 4 cm.

Du kan se dagpåfugleøje flyve fra marts til begyndelsen af oktober.

Foto: Carsten Juel

STOR & LILLE KÅLSOMMERFUGL

Vi har slået stor og lille kålsommerfugl sammen, fordi de minder utrolig meget om hinanden.

Du kan møde begge arter fra sidst i april til begyndelsen af oktober.

Den eneste forskel på de to varianter er, som du måske allerede har gættet, størrelsen.

Lille kålsommerfugl har et vingefang på knap 4-5 cm. Stor kålsommerfugl har et vingefang på 5-6,5 cm.

Så selvom størrelsesforskellen kan virke lille, så er den altså ret markant i sommerfuglenes verden.

Begge arter er utrolig glade for køkkenhaver med kål, hvor de lægger deres æg. Når larverne er udklækket, så kan de tygge sig igennem mange kålplanter. Derfor anser nogle stor og lille kålsommerfugl for at være skadedyr. I gamle dage kunne de faktisk ødelægge hele kålhøsten, fordi der var så mange af dem.

I dag er de her ikke længere i så stort et antal. Det betyder, at de fleste er glade for at have de smukke kålsommerfugle i haven.

Så hvis du vil, så plant lidt kål til sommerfuglens larver. Så får du glæde af synet af dem i din have.

Foto: Carsten Juel

AURORA

Alt godt kommer til den, der venter.

Det er i den grad tilfældet med aurora. Den har nemlig en puppetid på næsten 10 måneder.

I sammenligning er puppen altså længere tid om at udvikle sig end et menneskebarn i maven.

Den bemærkelsesværdige aurora er i de seneste år blevet ganske populær. Det er ikke så svært at forstå, når man ser, hvor smuk den er. Dens vingefanget er kun 3,7-4,7 cm.

Der er stor forskel på han og hun. Hannen er appelsinorange yderst på vingerne, som du kan se på billedet her. Hunnen er hvid med enkle, gråsorte tegninger.

De har dog begge mosgrøn marmorering på bagvingens underside.

Du kan møde aurora i haven fra sidst i april til begyndelse af juni.

Foto: Carsten Juel

ALMINDELIG BLÅFUGL

Du kan passende lave dine daglige squats, når du skal nærstudere almindelig blåfugl. Det er nemlig en forholdsvis lille sommerfugl med et vingefang på knap 3 cm.

Kommer du helt tæt på, er den dog ligeså smuk som mange af tropernes farvestrålende sommerfugle. Kønnene er vidt forskellige.

Hannen er klart blå på oversiden med lyseblå ribber, smal, sort sømkant og hvide frynser.

Hunner er brun med orange sømpletter og et blåt felt ved vingeroden.Der er meget stor forskel på hunnernes udseende. Hos nogle hunner vil det blå felt brede sig til næsten hele vingen. Hos andre er det næsten ikke-eksisterende.

Den lille almindelige blåfugl er ikke kun lille af krop, den har også en meget kort snabel. Det betyder, at den foretrækker blomster, som ikke er særlig dybe, for eksempel timian og mælkebøtter.

Du kan møde almindelig blåfugl fra midt i maj til sidst i september.

Foto: Carsten Juel

SKOVBLÅFUGL

Den lille, sølvblå skovblåfugl er den første blåfugl, der flyver rundt herhjemme. Du kan møde den allerede fra midten af april, og den flyver indtil midten af juni.
Anden generation flyver fra midten af juli til begyndelsen af september.

Skovblåfugl er en lille sommerfugl med et vingefang på 2,5-3,2 cm.

Selvom den hedder skovblåfugl, ses den tit i de danske haver. Den er nemlig meget glad for vedbend og kristtjørn, som den lægger æg på.

Hvis du har disse planter i haven, så er der stor sandsynlighed for, at du får besøg af skovblåfugl.

Der er stor kønsforskel. Hannen har en smal sømkant på forvingen, der er bredest ved forvingespidsen. Hunnen har et bredt, sort sømbånd, som du kan se på billedet her. De har dog begge en næsten hvid underside med sorte prikker.

Foto: Carsten Juel

NÆLDE-SOMMERFUGL

Som en anden superhelt har nældesommerfuglen to vidt forskellige dragter.

Forårsgenerationen er klædt i orange farver. Sommergenerationen er klædt i sort og hvidt.

Forskellen på de to generationer er så stor, at man i lang tid troede, at der var tale om to helt forskellige arter. Præcis som med superhelten, hvor man tror, at der er tale om to forskellige individer. Det er dog den samme art.

Forskere har vist, at dagens længde bestemmer hvilken farve, nældesommerfuglen får. Korte dage giver orange sommerfugle, og lange dage giver sort/hvide.

Hvis du har brændenælder i haven, så kan du være heldig at se nældesommerfuglens æg. Den lægger dem som perler på snor under bladene. Her kan der hænge 10-15 æg i en fin perlerække.

Nældesommerfuglen er forholdsvis ny i Danmark. Det er kun godt 100 år siden, at den indvandrede.Siden da har den spredt sig til hele landet.

Den første generation flyver fra maj til midten af juni. Den anden generation flyver fra midten af juli til slutningen af august.

Foto: Adobe Stock

GRØNÅRET KÅLSOMMERFUGL

I modsætning til dens navnesøstre stor og lille kålsommerfugl, er grønåret kålsommerfugl ikke en kålgnasker i køkkenhaven. Den lever nemlig ikke på kål, som navnet ellers indikerer. Grønåret kålsommerfugl er i stedet glad for planter som løgkarse.

Grønåret kålsommerfugl kan dog nemt forveksles med sine navnesøskende. Du kan kende den på, at ribberne på oversiden ender i små mørke trekanter langs vingesømmen.

Det er en meget almindelig sommerfugl, der har et vingefang på 3,7-4,8 cm.

Grønåret sommerfugl flyver fra slutningen af april til begyndelsen af oktober.

Foto: Carsten Juel

STREGBREDPANDE

Navnet skal forstås i bogstavelig forstand. Stregbredpandens følehorn sidder meget langt fra hinanden. Det betyder, at den har en utrolig bred pande.

Svenskerne har penslet det endnu mere ud end os, og kalder denne slags sommerfugle for tykhoveder.

Stregbredpanden ligner en natsværmer, men den er beslægtet med de andre dagsommerfugle.

Udover en bred pande har den en meget lang snabel. Faktisk er dens snabel ligeså lang som selve dyret, der har et vingefang på 2,2-2,7 cm.

Det er en lille sommerfugl, der flyver fra slutningen af juni til slutningen af august.

GRÆSRANDØJE

Endnu en sommerfugl med et sigende navn. Græsrandøje er utrolig glad for højt græs, der vel og mærket ikke er blevet sprøjtet. Du kan derfor med god ro i maven lade plæneklipperen stå, for så til gengæld at få besøg af græsrandøje.

Græsrandøje er Danmarks mest almindelige sommerfugl. Den flyver fra begyndelsen af juni til midt september.

Dens vingefang er mellem 3,6 og 5,2 cm. Den er overvejende mørkebrun på oversiden, men forvingeundersiden er orange. Det er på den orange farve, du kan skelne den fra den næste sommerfugl på listen: engrandøje.

Foto: Carsten Juel

ENGRANDØJE

Der er noget utrolig elegant over engrandøje til trods for, at farverne er ovre i de mere "kedelige" nuancer.

Ligesom græsrandøje så elsker engrandøje højt græs. Larverne lever højt oppe i græsset, så hvis græsset bliver slået, så forsvinder engrandøjerne.

Engrandøje har et vingefang på 3,2-4,5 cm, og kan kendes på sin ensfarvede underside, der har flere øjepletter – akkurat som på billedet her.

Den flyver fra midten af juni til slutningen af august.

DET HVIDE C

Der er flere sommerfugle, der har bogstaver på vingerne. Det hvide c er en af dem. Som du kan se på billedet her, så gemmer der sig et lille hvidt c på undersiden af vingerne.

Faktisk er det ikke ekstraordinært, når der kan spottes bogstaver på de små flyvere.
Den norske naturfotograf Kjell Bloch Sandved har fotograferet hele det engelske alfabet i sommerfugle- og natsværmevinger.

Det hvide c har tidligere været en sjælden gæst i Danmark, men er heldigvis blevet almindelig igen.

Den elsker nedfaldsfrugt, så hvis du har frugttræer i haven, kan du med fordel lade nogle af frugterne ligge til det hvide c. Udover nedfaldsfrugt søger den til brændenælder, humle og elm for at lægge æg.

Det hvide c flyver fra marts til slutningen af september med et vingefang på 4,4 cm til 5 cm.

Foto: Carsten Juel

SKOVRANDØJE

Lad dig ikke snyde af skovrandøjes skrøbelige ydre. Hannen er nemlig en territorial vogter. Han indtager en lysplet på 20-30 kvadratmeter, som han beskytter mod al uvelkommen indtrængning.

Det foregår på den måde, at han flyver direkte ind i uvelkomne gæster. Det er kun parringsklare hunner, der får lov at komme på besøg i hannens territorium.

Som navnet indikerer, så er skovrandøje glad for at opholde sig i skoven. Dog holder den også til i haver med mange træer. Så hvis du ejer en have med store træer og halvskygge, så kan du sagtens få en bestand af den lidt hidsige sommerfugl.

Skovrandøjes vingefang er 3,5-4,4 cm, og den flyver fra begyndelsen af maj til begyndelsen af oktober i tre generationer årligt.

Foto: Carsten Juel

DET HVIDE W

En anden bogstavssommerfugl er det hvide w. Her dækker bogstavet hele bagvingen.

Vi har at gøre med en lidt blufærdig sommerfugl, der aldrig sidder med udfoldede vinger. Den bruger i stedet undersiden til at kommunikere med mulige parringspartnere.

Det hvide w har en lang hale, som på mange måder ligner følehorn. Halen bruger den til at narre sultne fugle. Fuglene vil nemlig tro, at det er sommerfuglens hoved og jage den. Det giver det hvide w en større chance for at slippe væk fra de sultne fugle.

Det hvide w er, ligesom det hvide c, glad for elmetræer, som de lægger æg på.

Den flyver fra begyndelsen af juli til slutningen af august.

Det er en lille, hurtig sommerfugl med et vingefang på 2,6 cm til 3,3 cm.

Foto: Carsten Juel

LILLE ILDFUGL

Det ligner en lille flyvende flamme, når lille ildfugl flyver rundt i haven.
Den er nemlig en hurtig og urolig flyver.

Den har, ligesom almindelig blåfugl, en kort snabel. Det betyder, at den kun kan suge nektar fra korte blomster som timian og mælkebøtter.

Som larve er lille ildfugl knyttet til planter som syre, havesyre og rødknæ. Har du disse planter i haven, så er der god mulighed for, at lille ildfugl flytter ind.

Den flyver fra begyndelsen af maj til begyndelsen af oktober. Lille ildfugls vingefang er 2,5-3 cm.

Foto: Carsten Juel

SØRGEKÅBE

Okay okay, den sidste sommerfugl er faktisk forholdsvis sjælden i Danmark.

Grunden til, at den måtte med i denne guide er, at den af og til dukker op i stort antal. Sidste gang var i 1995. Der var den talrig i hele det østlige Danmark.